Dimensionskorrigering af værktøjer med CCMold Correct

​Vores specialudviklede keramiske PVD-belægninger kan anvendes til dimensionskorrigering af værktøjer. Belægningerne kan lægges på komplette værktøjer eller partielt på udvalgte områder:

  • uden at opbygge kanterne
  • uden efterbehandling
  • ved en lavtemperaturproces på 170° C
  • med en lagtykkelse på 1 µm til 40 µm
  • med en nøjagtighed på op til ± 10%

På den måde kan der foretages tilpasning af mål ved korrekturer eller fintuning af processer. CCMold Correct-belægninger kan også bruges for at eliminere gratdannelse eller ved reparation af gamle slidte værktøjer. Se eksempler nedenfor.




​Totalrenovering af værktøj inklusiv 15 µm målkorrektur i kaviteter

Gammelt multikavitets-værktøj til produktion af teknisk artikel​

Problemstilling: Værktøjet har kørt i produktionen i mange år. Nu er kavitetens overflade slidt og de støbte emner for store.

Løsning: I stedet for at fremstille nye indsatse, blev de slidte indsatse grundigt rengjort og glasblæst. Derefter blev de belagt med en 15 µm CCMold Correct, som er en hård slidstærk PVD-belægning. Efter renovering overholder værktøjet tolerancekravene. Desuden forlænges levetiden og driften er mere stabil i forhold til de ubelagte værktøjer.




Korrigering af indvendig kavitet med 25 µm på radius – 50 µm på diameter

4-kavitets værktøj til produktion af teknisk artikel


Problemstilling: I et nyt værktøj er en af kaviteterne blevet slebet for meget på det indvendige mål (markeret med rødt) så de støbte emner blev for store.


Løsning: Den fejlslebne indsats blev rengjort grundigt og afdækket over det hele på nær hullet. Afdækningen var udført med høj præcision, da kanten af hullet skulle fremstå skarp. Indsatsen blev belagt 10 mm nede i hullet med en 25 µm CCMold Correct-belægning.

PVD-belægningerne har evnen til at trænge ind i åbningen i en dybde svarende til åbningens diameter – nok til at korrigere målet i det røde område. På denne måde kunne man undgå at skulle fremstille nye indsatse.



Fintuning af kernemål efter skift af plasttype

8-kavitets værktøj til produktion af medicinteknisk artikel til diagnosticering


Problemstilling: Eksisterende værktøj bruges nu med en ny plasttype med et meget større svind, hvilket medfører, at den producerede artikels kritiske mål er 0.05 mm for lille.

Løsning: Kernerne blev rengjort grundigt og de blå områder blev afdækket præcis for at bevare skarpe kanter/lukkeflader. Det brune område blev belagt med en 25 µm CCMold Correct-belægning.




Få et tilbud eller tal direkte med en ekspert

Benyt vores bestillingsseddel, hvor du kan uddybe din opgave. Se eventuelt vores information vedrørende din bestilling her.

Klik her, hvis du ønsker at tale med en af vores dygtige medarbejdere.

CemeCon Scandinavia A/S

Navervej 28, ​DK-8382 Hinnerup
​Klik for rutevejledning

CVR-NR: 32293395

Kontakt

Telefon: +45 70 22 11 61

​E-mail: info@cemecon.dk

Foreløbige lukkedage 2023:

6/4-10/4

1/5

5/5

18/5-19/5

29/5

5/6

23/12-29/12

Opdateres løbende

Tilmeld dig vores danske nyhedsbrev​

Læs vores seneste nyhedsbrev her​